Sesame Street gav Marie 2. dagssejr

NFT Travklubs Sommerserie 
Amatørpuljeløb 1:20
Alene fra spids var det ikke overraskende Bowie der tog spidsen i dette løb og der fremme tog Karina Rindom det ganske roligt, mens både On the Deck og Fonseca startgalopperede.

 

Farten var 25,4/500 og det betød, at On the Deck kom blæsende frem allerede efter 600 meters kørsel og kun var en my fra at overtage spidsen efter 900 meter.

 

Det lykkedes dog akkurat ikke og i stedet kunne Bowie bevare denne, mens Sesame Street fandt plads i ryg på On the Deck og fik Eye in the Sky i sin ryg.

 

Sesame Street blev skudt af 700 meter fra mål og fløj frem til spids fulgt af Eye in the Sky og Diva Ice på afstand, men intet bed på Sesame Street i dag og han vandt let på 19,8/2160 volte før Eye in the Sky og med Diva Ice som tredje.


- Han er ikke i tvivl om, at han har været god i dag. Vi var heldige i dag for Victor og Karina kørte løbet for os så da vi først trak ud på sidste langside er der ingen vej tilbage. Jeg ville gerne have lidt ryg i dag indtil vi skulle afsted, men da han så luft var der også kun en vej. Det var dejligt at mærke, at han har det godt igen og lyst til at løbe. Det er det vigtigste for de gamle her, sagde Marie U. Hansen efter sejren - hendes anden denne løbsdag.