Tre heste hvoraf de to - Kasino og Thor Mosebo - var i prøveløb kom til start i eftermiddagens prøve- og rutineløb.
Den sidste i løbet var Keep Winning og den dannede også agterlanterne undervejs, mens Kasino spidsede på 23,4/500 og 21,2/1000.
Ned ad sidste langside satte René Kjær tempo på og 3-åringen forsvandt fra de øvrige til "sejr" og godkendelse på 20,6/2140 volte.
Thor Mosebo hang på de første ca. 1500 meter, men blev noget træt op mod mål og var hjemme i 23,3, mens Keep Winning noteredes for 23,6.
Baneværdien var -1 sek. p.g.a. blæst og det betød godkendelse for også Thor Mosebo.