Hele vejen for Kryptonite Zon

NFT Travklubs Forårsserie
Amatørpuljeløb 1:19
Anders H. Nielsen havde fået et godt tilbud i dette løb med Kryptonite Zon og selv om han forårsagede en af to omstarter så sad han i front straks fra start i gyldig start.

 

Med i ryg fik han Traffic Lavec og derefter Ilyushin, mens Vellegrino S var sat af i dødens og gav ryg til Baker Tilly.

 

Første i angreb var Fonseca helt nede bagfra med 550 meter igen og indvendig for den forbedrede Attention Bøgedal sig.

 

Foran havde Anders H. Nielsen dog kastet los med Kryptonite Zon, der gik ind i opløbet som klart førende og vandt en gansek sikker sejr på 18,4/2140 volte, mens Ilyushin kvitterede for et godt rygløb på andenpladsen før Traffic Lavec, mens Attention Bøgedal trods en god afslutning var en postgang for sent ude.

 

- Rigtig meget er vundet fra spor 1 i disse løb - især hvis man ikke dummer sig som jeg gjorde. Men han er lidt kantet fra start i volten. Han har fået blinkers på i dag og det hjalp ham både i starten og virkede også mere fokuseret, sagde Anders H. Nielsen efter sejren - hestens anden i træk.