Flot vejr og gode løb

Vi har sandt at sige ikke været forvænt med godt vejr på de hidtidige løbsdage i 2024, men det ser ud til at vende i dag.

 

Iflg. DMI skulle vejret blive ganske godt og så er det bare for baneforvalter Mikkel Koch om at få kørt vand nok på banen i løbet af dagen så de aktive kan få en førsteklasses oval, som han i øvrigt nærmest hver gang præsenterer dem for.

 

Vejrudsigten:

https://www.dmi.dk/lokation/show/DK/2615961/Nyk%C3%B8bing_Falster/

 

Vi kører 8 løb og det hele slutter planmæssigt kl. 19.16 efter at have startet op kl. 17.00 med et fællesnordisk V4-spil.

 

1.-4. løb handler det om V4-spillet, mens V5-spillet går fra 3.- 7. løb.

 

Her kl. 7.15 er der følgende ændringer til programmet:

2. løb: 2 Grønært udgår

4. løb: 4 Gendry udgår

8. løb: 7 Sofarsogood udgår

 

I restauranten – hvor der vil være en god ide at bestille bord hos Erling på 40 18 97 31 – serveres stegt kyllingebryst til 130 kr.

 

Husk også, at det fortsat ikke er muligt at gøre kontante indskud på banen, men derimod udelukkende via mobile løsninger.

 

Ses vi i eftermiddag til trav på Nykøbing F. Travbane til en spændende omgang væddeløb?