Kazio forrygende i banerekord

Hesteejerløbet
Amerikanerløb
Birger Jørgensen og Kazio vandt en flot sejr senest på Lunden og fik ved den lejlighed et fint rygløb.

 

Denne gang skiftede Jørgensen taktik med den Henrik Thomsen-trænede hest, som han fra indersporet servede til spids og åbnede 14,8/500 som blev til 16,4/1000 med Midas di Quattro udvendig for sig og Borups Atlas i 2. par udvendig.

 

Borups Atlas kom frem i sidste sving og så stærk ud, men indvendig havde Birger Jørgensen stadig kræfter i behold bag Kazio, der strakte på sig de sidste meter ind og sluttelig vandt på 14,9/1640 auto - ny banerekord for 3-årige danske hingste og vallakker.

 

Som toer stred Borups Atlas fantastisk, mens Hurricane Bøgedal efter lidt trafikproblemer undervejs sluttede godt af på afstand i 10,8/s500.

- Der er jo stor forskel på præmiesummen i disse amerikanerløb og det er jo bare sådan det er. Det er klart, at det er vældig vigtigt, at den har en god teknik og forståelse samtidig med at den rører sig godt. Der er stor udviklingsmulighed i sådan en hest. Det er tidligt at sige, hvor langt den rækker, men undgår han skavanker burde der være muligheder i hesten, sagde Birger Jørgensen efter sejren med den Henrik Thomsen-trænede 3-åring.