Nykøbing F Travbane

Mobile navigation

2013

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Car-Center Racetrack & Veideland.dk præsenterer:

Årets Hest 2013 Steinman

4 år brun vallak v. Legendary Lover K (us) - Etolia Jet (i) v. Park Avenue Joe (us) Ejer: Stald HT - Træner: Torben Nygaard - Kusk: Torben Nygaard/Nicolaj Andersen - Rek. 17,5n - 15,9ak* - Præmiesum: 50.450 kr. (alle oplysninger pr., 31. december 2013)

Der var virkelig krig på kniven om titlen som Årets Hest 2013 og før sidste løbsdag havde fire heste chancen: Steinman førte med flere andenpladser end Leave'm all Behind, mens Kimo og Rema Toft havde en sejr mere, men flere andenpladser.

Alle var ude på sidste løbsdag - eller dvs. de tre for Leave'm all Behind blev slettet - og Steinman indledte med en tæt andenplads, men det skulle vise sig at være nok for hverken Rema Toft eller Kimo lykkedes med at vinde og så kunne Steinman kåres som Årets Hest 2013.

Steinman har faktisk vist ganske fin form året igennem og taget sine fem sejre fra juni til november, men allerbedst var han en dag i oktober, hvor han spidsede hele vejen og vandt på rekordtiden 15,9 med kræfter sparet. Ved den lejlighed sad Nicolaj Andersen i sulkyen, men ellers har ejer og træner Torben Nygaard vundet de resterende fire sejre med ham og han er stærkt medvirkende til Nygaards amatørchampionat.

Det virker til, at Steinman fortsat har en masse "til gode" på væddeløbsbanerne med sine bare 50.000 kr. på præmiekontoen.

Car-Center Racetrack ønsker kredsen omkring Steinman tillykke med titlen som Årets Hest 2013 og fortsat god vind fremover.

Æresdækken til Årets Hest 2013 er venligst skænket af:

Veidelands - www.veidelands.dk - tlf. 31 24 15 50

------------------------------------------------------------------------------------------------------

4. kvartalshest 2013

Top Winner 

3 år brun hingst v. From Above (s) - Loctudy (d) v. Florestan (f) Ejer: Stald Kikko - Træner: Jesper Winther - Kusk: Henrik Thomsen - Rek. 20,8m - 19,2an* - Præmiesum: 17.500 kr. (pr. 31. december 2013)

To heste opnåede hver tre sejre i 4. kvartal: In Front og Top Winner. Så skulle der tælles andenpladser og her havde Top Winner en enkelt, hvorimod In Front ingen havde og så var sagen klar, at Top Winner kunne kåres som kvartalets hest. Han har da også været ganske suveræn efter en debut, hvor han ikke magtede Sille Zac Blue fra dødens.

Efterfølgende er det blevet til tre overlegne sejre og han har sat rekord 19,2/2140 auto på en besnærende måde og han ser ud til at kunne få en fantastisk 4-årssæson, hvis han holder sig frisk hele sæsonen. Jesper Winther forestår træningsarbejdet og det gør han med en sjældent set opmærksomhed, mens Henrik Thomsen agerer skarpretteren i sulkyen i løb.

Kredsen omkring Top Winner ønskes tillykke med titlen som 4. kvartals hest 2013 og held og lykke fremover.

Æresdækken til 4. kvartals hest 2013 er venligst skænket af:

Veidelands - www.veidelands.dk - tlf. 31 24 15 50

------------------------------------------------------------------------------------------------------

3. kvartalshest 2013

Leave'm all Behind

5 år mørkbrun vallak v. Super Arnie (us) - Union Highness (s) v. Pythagoras (f) Ejer: Nicole & Anita Bakkegård - Træner: Anita B. Hansen - Kusk: Arvid Olsen - Rek. 18,1m* - 15,2an - Præmiesum: 30.796 kr. (pr. 1. oktober 2013)

En enkelt sejr nåede Leave'm all Behind i 2. kvartal, men så var konkurrenterne også advaret for i sine 4 starter i 3. kvartal blev det til ligeså mange sejre og det gav naturligvis titlen som 3. kvartals hest.

Den første kom på mindeløbsdagen den 14/7, hvor han gik den tunge vej udenom og alligevel kunne vinde på 18,1/2160 volte, men endnu mere imponerende var han næsten i starten efter den 25/7, hvor han fløj rundt på 15,9/1640 auto og var helt overlegen. Siden er to fine sejre fulgt og endnu er han ubesejret her på banen.

Kredsen omkring Leave'm all Behind ønskes tillykke med titlen som 3. kvartals hest 2013 og held og lykke fremover.

Æresdækken til 3. kvartals hest 2013 er venligst skænket af:

Veidelands - www.veidelands.dk - tlf. 31 24 15 50

------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. og 2. kvartalshest 2013

Ramazotti

5 år brun vallak v. Trophy Catch (us) - Hope v. Buckfinder (us) Ejer: Lisbeth & Tobias Jonassen - Træner & kusk: Tobias N. Jonassen - Rek. 18,8m - 19,2an* - Præmiesum: 16.500 kr. (pr. 1. juli 2013)

Nærmest out og nowhere kom 1. og 2. kvartals hest og vandt 3 sejre på kvartalets sidste tre løbsdage. Flere havde da kæmpet om titlen med to sejre, men ingen opnåede de 3 sejre som Tobias Jonassens forvandlingsnummer Ramazotti stod for.

Efter at have fået et løb i kroppen midt i maj var han allerede 30/5 klar til sejr her på banen og den blev taget med klar marginal på 19,5/2160 volte - en ganske fin notering med bare 4.500 kr. på kontoen på daværende tidspunkt.

Men allerede i starten efter fik man vished for, at det bestemt ikke var nogen enlig svale for på en noget våd og tungsprungen bane vandt han efter behag på 19,2/2140 auto - dog med visse kvaler det sidste stykke ind, men det står som bekendt ingen steder på sejrschecken.

Samme problemer havde han ved den sidste start, men med ærlighed kommer man langt og ærlig det virker Ramazotti bestemt til at være. Tobias kunne i god tid inden mål koble sejrssmilet på og vise 3 fingre i vejret som symbol for 3. sejr i træk og dermed titlen som 1. og 2. kvartals hest. 

Kredsen omkring Ramazotti ønskes tillykke med titlen som 1. og 2. kvartals hest 2013 og held og lykke fremover.

Æresdækken til 1. og 2. kvartals hest 2013 er venligst skænket af:

Veidelands - www.veidelands.dk - tlf. 31 24 15 50

Derby25 Groen Racehorse Photo Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder nykftrav.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere