Nykøbing F Travbane

Mobile navigation

2008

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Nykøbing F. Travbane & Travdiscount præsenterer:

Årets Hest 2008:

Luigi Molar

5 år mørkbrun vallak v. Wall Street Banker (us) - Queen of Diamonds (us) v. Diamond Exchange (us) Ejer: Stald H T - Træner: Torben Nygaard - Kusk: René Kjær - Rek. 18,7N - 16,4AK* -  Præmiesum: 118.650 kr. (pr. 18. december 2008)

To heste kandiderede længe til titlen som Årets Hest 2008 - Maria Fønix og Luigi Molar - men mod slutningen på året missede Maria Fønix et par gange, mens Luigi Molar gjorde sin pligt så en måneds tid før sæsonafslutningen var titlen en realitet.

Og det er noget så sjældent som et forsvar af Årets Hest fra sidste år det handler om og det er så sandelig også en speciel hest som vi er meget glade for har gjort stort set alle sine starter her på banen. Han er altid en fryd at skue og når han fungerer optimalt rækker han langt videre end hans nuværende præmiesum fortæller.

Allerede i sin sæsondebut var han sejrsklar og siden nåede han bare at tabe fire gange her på banen så totalen blev på 7 sejre i 11 starter - én mere end Maria Fønix og nok til at blive Årets Hest 2008.

Nykøbing F. Travbane ønsker kredsen omkring Luigi Molar tillykke med titlen som Årets Hest 2008 og god vind fremover.

----------------------------------------------------------------------------------------------------- 

4. kvartals hest 2008:

Luigi Molar

5 år mørkbrun vallak v. Wall Street Banker (us) - Queen of Diamonds (us) v. Diamond Exchance (us) Ejer: Stald H T - Træner: Torben Nygaard - Kusk: René Kjær - Rek. 18,7n - 17,0ak - Præmiesum: 118.650 kr. (pr. 18. december 2008)

To heste - Limpopo Eastwind og Luigi Molar - havde begge 3 sejre i 4. kvartal og derfor måtte der tælles andenpladser for at finde 4. kvartals hest og her var Luigi Molar bedst.

Sejrene blev taget i de første tre starter i kvartalet, hvor Luigi Molar vanen tro holdt hof, mens han blev besejret i de to sidste starter.

Kredsen omkring Luigi Molar ønskes tillykke med titlen som 4. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 4. kvartals hest 2008 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR - Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

3. kvartals hest 2008:

Maria Fønix

4 år mørkbrun hoppe v. Mr Flirt (us) - Gala Way (d) v. Diamond Way (d) Ejer: Stutteri Fønix - Træner: Hans Kr. Bonde/Ken Ecce - Kusk: Ken Ecce - Rek. 18,7n - 17,0ak - Præmiesum: 29.400 kr. (pr. 29. september 2008)

En enkelt hest skilte sig klart ud i kampen om 3. kvartsls hest, nemlig Maria Fønix, der som den eneste vandt fire sejre, mens de nærmest bare vandt to. Og titlen blev allerede grundlagt i juli måned, hvor hun vandt sin første sejr for Steffen Christiansen og i kvartalets sidste tre starter trak Maria Fønix sig også sejrrigt tilbage så titlen blev meget sikker.

Hun var tidligere en hest, der skulle have det meste serveret, men de to sidste starter har vist, at hun så sandelig også magter at gøre grovjobbet og i det hele taget ligner det en hest i rivende udvikling.

Kredsen omkring Maria Fønix ønskes tillykke med titlen som 3. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 3. kvartals hest 2008 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR - Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

2. kvartals hest 2008:

Luigi Molar

5 år mørkbrun vallak v. Wall Street Banker (us) - Queen of Diamonds (us) v. Diamond Exchange (us) Ejer: Stald H T - Træner: Torben Nygaard - Kusk: René Kjær - Rek. 18,7n - 16,4ak* - Præmiesum: 99.150 kr. (pr. 30. juni 2008)

Hele fire heste havde vundet tre sejre i 2. kvartal, men den ene - Justus - kunne straks sorteres fra, da den ene var taget i formløb. Så var der 3 tilbage: Monsun, Matilde Pil og Luigi Molar.

Titlen som 2. kvartals hest blev tildelt sidstnævnte, da han i 5 starter havde en andenplads og en femteplads udover sine 3 sejre, mens Monsun kun havde startet tre gange og Matilde Pil “kun” havde en andenplads udover sine sejre.

Torben & Heidi Nygaard træner og René Kjær kører den sejrsvante 5-åring, der indledte sin sæson med sejr på 19,4/2140 auto, men herefter fulgte en andenplads før han satte trumf på ved to sikre sejre - den sidste taget på rekordtiden 16,4/1640 auto med en del kræfter sparet.

Hans sidste start i kvartalet var hans dårligste placering som nummer fem for træneren selv, men paradoksalt nok var det også den placering, der sikrede ham titlen som 2. kvartals hest.

Kredsen omkring Luigi Molar ønskes tillykke med titlen som 2. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 2. kvartals hest 2008 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR ‑ Godthåbsvej 66 ‑ 4800 Nykøbing F. ‑ Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50. 

------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. kvartals hest 2008:

Iron Park

7 år mørkbrun vallak v. Lindy Lane (us) - Vienna S v. Why Not (us) Ejer: Lotte N. Andersen - Træner & kusk: Nicolaj Andersen - Rek. 17,7n* - 15,1ak - Præmiesum: 119.104 kr. (pr. 25. marts 2008)

To heste havde hver vundet tre sejre i ligeså mange forsøg i 1. kvartal 2008: Iron Park og Lorenzo P D. Derfor måtte der lodtrækning til og Fru Fortuna smilede til Iron Park, der her i år er genopstået som en Fugl Fønix efter flere alvorlige gaffelbåndsskader.

Godkendt den 8/1 og så fulgte tre overlegne sejre på de næste tre løbsdage, hvor han som bedst præsterede 17,0/1640 auto ved en flot sejr fra dødens den 7/2.

Nicolaj Andersen træner og kører hesten som efterfølgende har startet to gange på Lunden med sejr og andenplads som resultat og han er meget bevidst om, at hans hest skal tages roligt p.g.a. sine mange skader så han får mere eller mindre selv lov at bestemme.

Kredsen omkring Iron Park ønskes tillykke med titlen som 1. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 1. kvartals hest 2008 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR - Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

 

Derby25 Groen Racehorse Photo Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder nykftrav.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere