Nykøbing F Travbane

Mobile navigation

2002

Del artiklen:Sharing - FacebookSharing - Twitter

Sadolin Farveland præsenterer:

Årets Hest 2002:

Perfect Magic

9 år brun vallak v. Express Pride (us) - Paleface (s) v. Smokin Yankee (us) Ejer: Stald Kojak - Træner: Gitte Hansen - Kusk: H. H. Kristoffersen Rek. 19,6N* - 15,0AK - Præmiesum: 162.004 kr. (pr. 10/12)

Igen i år var der langt hen på sæsonen kamp om titlen som Årets Hest 2002, men til slut gjorde Perfect Magic kort proces og snuppede i sidste kvartal 3 sejre, hvilket bragte ham op på syv NFT-sejre i 12 forsøg.

Det har faktisk været hele sæsonen igennem, at Perfect Magic har været i gang, hvilket også illustreres af, at han blev kåret som såvel 2. kvartals som 4. kvartals hest.

Mest klart i erindringen fra Perfect Magics sæson står faktisk en af hans andenpladser, nemlig da han sad udvendig på Cea V M og gav denne en reel match, men til slut måtte neje sig på flotte 15,1/1640 auto, men ellers har han jo generelt været meget svær at bide skeer med, når han havde det rette hoved på.

Et kuskeskifte skulle der til før det for alvor begyndte at flyde for Express Pride-sønnen, da Birger Jørgensen blev hyret som kusk på hestens to første sejre.

Siden har Jørgensen vundet yderligere tre sejre med Perfect Magic. Sadolin Farveland samt

Nykøbing F. Travbane ønsker kredsen omkring Perfect Magic tillykke med titlen som Årets Hest 2002 og god vind fremover.

Æresdækken til Årets Hest 2002 venligst skænket af: Sadolin Farveland Nygade, Nykøbing F.  

----------------------------------------------------------------------------------------------------- 

4. kvartals hest 2002:

Perfect Magic

9 år brun vallak v. Express Pride (us) - Paleface (s) v. Smokin Yankee (us) Ejer: Stald Kojak - Træner: Gitte Hansen - Kusk: H. H. Kristoffersen Rek. 19,6N* - 15,0AK - Præmiesum: 162.004 kr. (pr. 10/12)

Akkurat som i 2. kvartal blev det Perfect Magic, der kunne kåres som 4. kvartals hest - denne gang i kamp med Eskild Rævbak og Chivas Cup, der akkurat som Perfect Magic havde tre sejre, men en enkelt tredjeplads "reddede" det for Stald Kojak´s Express Pride-søn.

Allerede på kvartalets første dag var Perfect Magic på pletten, da han vandt en sikker sejr på 18,1/1640 auto før Min Helle og med Mr Miracle som tredje. Også i sin næste start var han helt overlegen, da han trods dødens undervejs alligevel var klart stærkest til slut, hvor sejren på 18,7/2140 auto blev meget sikker.

Snorestart har aldrig været Perfect Magics stærke side, men det bliver også bare bedre med tiden. I sin næste start her på banen var det netop voltestart og her var han sikkerheden selv ved sejr før Duchess Brogård.

Kun i sin sidste start kiksede Perfect Magic, da han efter dødens blot holdt farten i opløbet og kom til kort overfor Back to Berich, der dog havde 20 meters forspring fra start.

Kredsen omkring Perfect Magic ønskes tillykke med titlen som 4. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 4. kvartals hest 2002 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

3. kvartals hest 2002:

Dusty Elholm

6 år brun hingst v. New Quick - Kiwi Monarch v. Linus T (us) Ejer: Niels O. S. Pedersen - Jan Kramer - Træner: Jan Kramer - Kusk: Birger Jørgensen - Rek. 15,6N - 14,6AK* - Præmiesum: 208.435 kr. (pr. 3/10)

Bare fire starter skulle der til for Dusty Elholm for at han kunne hjemføre titlen som 3. kvartals hest. Med Birger Jørgensen i vognen blev det nemlig til tre flotte sejre inden han i den sidste agerede under standard og galopperede som slået i sidste sving.

Dusty Elholm startede første gang i dette kvartal den 5/7 og spillet til 10:10 var han helt overlegen på 18,5/2140 volte på en lidt tung bane efter føring hele vejen. 12 dage senere var Dusty Elholm igen i ilden og her var forudsætningerne ganske anderledes, idet han gik ud med tillæg.

Dette var dog ingen hindring og på en saftig sidste kvartbane sejlede han forbi til sejrpå 17,5/2160 volte. Så fulgte en mindre succesrig start i Sverige på Åberg-dagen inden han den 9/9 vendte tilbage til hjemmebanen og gjorde kort proces i Septemberpokalen efter en tidlig føring.

Til slut var Dusty Elholm helt alene på banen - som han jo iøvrigt ofte er - og sejren på 20,6/3180 volte blev taget med mersmag.

Kredsen omkring Dusty Elholm ønskes tillykke med titlen som 3. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 3. kvartals hest 2002 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

----------------------------------------------------------------------------------------------------- 

2. kvartals hest 2002:

Perfect Magic (s)

9 år brun vallak v. Express Pride (us) - Paleface (s) v. Smokin Yankee (us) Ejer: Stald Kojak Træner: Gitte Hansen - Kusk: Birger Jørgensen Rek. 19,6N* - 16,2AN* - Præmiesum: 127.947 kr. (pr. 27/6)

Igen i dette kvartal havde tre heste lige mange sejre, idet Maily Bes, Die Hard og Perfect Magic alle havde vundet tre sejre, men da andenpladserne blev talt op kunne Perfect Magic kåres som 2. kvartals hest.

Perfect Magics første start var den 22/4, hvor den for Kojak var bare so-so i dødens som femte i 19,4/2140 auto, mens Cimba Toftebjerg sejrede i 18,9. Allerede ugen efter var Perfect Magic på brædderne igen, men denne gang med Birger Jørgensen ved linerne og det var en helt forvandlet hest at se på, da han på en flot afslutning sejlede forbi konkurrenterne til sejr på 17,9/1640 auto.

Den 21/5 var Perfect Magic dagens største favorit, men en galop i første sving og stort terræntab gjorde, at han til slut ikkke kunne hamle op med Barney Farø, der vandt knebent på 18,9/2140 auto, mens Perfect Magic var tiendedelen dårligere på andenpladsen.

Så gik der 10 dage til før vi igen så Perfect Magic på banen og her suste han omkring feltet i sidste sving, men vel anbragt i føring blev det til galop og så smuttede sejren ham ad hænde. Normalt ser man Perfect Magic fremme i forreste geled undervejs, men den 13/6 sad han et stykke tilbage i feltet. Da hullet kom i sidste sving skød han dog uimodståeligt frem og fangede sikkert Splendid Victory på de sidste meter til sejr i 18,1/2140 auto.

Et svineheld i lodtrækningen gjorde, at Birger Jørgensen skulle køre Perfect Magic i Prima Tagdæknings Internationale Kuskematch og efter tidlig føring blev intet overladt til tilfældighederne, da han enkelt spankulerede væk fra feltet til sejr i fine 17,2/2140 auto.

Kredsen omkring Perfect Magic ønskes tillykke med titlen som 2. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 2. kvartals hest 2002 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

------------------------------------------------------------------------------------------------------

1. kvartals hest 2002:

Emma Tax

5 år brun hoppe v. Lindy´s Crown (us) - Sine Tax v. Speed Merchant (us) Ejer: Stald Burgundia - Træner: Aage Hansen - Kusk: Chr. Lindhardt Rek. 22,8N* - 21,2AN - Præmiesum: 7.900 kr.

Tre heste havde alle to sejre i 1. kvartal: Famous T, Feline Vang og Emma Tax, men da sidstnævnte havde en tredjeplads også blev det hende, der kan kåres til 1. kvartals hest.

Emma Tax´s første start/sejr var den 14/3, hvor hun galopperede i føring på sidste langside, men alligevel kom stærkt tilbage og vandt på 23,6/2140 volte.

Anden gang den 21/3 var Emma Tax i føring hele vejen og vandt rimelig enkelt på rekordtiden 22,8/2140 volte uden at være kørt helt i bund. I hendes sidste start havnede hun i dødens og så blev heste som Frk Fachman og Frosty Laser for skrappe, men en fin tredjeplads på ny rekord 21,2/2140 auto blev det til. Emma Tax blev tilkørt og trænet af Henrik Thomsen frem til april 2000, hvor hun blev alvorligt skadet i folden.

Hun stod stille et helt år, og i april 2001 begyndte ejeren selv at genoptræne hende langsomt og forsigtigt på Axel Jacobsens træningscenter i Birkerød.

Fra efteråret 2001 fik Emma Tax intensiv ridetræning på sandbane, og fra januar 2002 foregik træningen på Lunden, hvor Christian Lindhardt gjorde et stort arbejde for at få hende i gang.

I de første to-tre starter blev det imidlertid til fejl, fordi hun var for ivrig. I den næste start blev hun påkørt, og i den næste igen tabte hun en tåvægt, således at det igen blev til fejl. Fra medio marts 2002 har Emma Tax været opstaldet på Falster og trænet af Aage Hansen og Susanne Sørensen.

Det var åbenbart vendepunktet for Emma Tax, idet hun siden har startet tre gange med to sejre og en tredjeplads som resultat, hver gang kørt af Axel Jacobsens dygtige jockey Christian Lindhardt.

Kredsen omkring Emma Tax ønskes tillykke med titlen som 1. kvartals hest og held og lykke fremover.

Æresdækken til 1. kvartals hest 2002 er venligst skænket af:

VEIDELAND'S TRAVUDSTYR Godthåbsvej 66 - 4800 Nykøbing F. - Tlf. 54 85 11 52 eller 54 86 15 50.

 

Derby25 Groen Racehorse Photo Logo

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse samt vurdere brugen af de enkelte elementer på danskhv.dk og herunder nykftrav.dk. På dette website bruges cookies til statistik og personalisering af indhold og annoncer. Ved fortsat brug af websiden godkender du cookiepolitikken.

Læs mere