Travets Venner præsenterer:
Årets Hest 2000:
Buffalo Sølvtop
7 år brun vallak v. Buckfinder (us) - Ego II v. Fine Shot (us) - Ejer: Stutt. Bryggergården - Træner & kusk: Jens A. Hansen - Rek.: 18,1N* - 16,3AN - Præmiesum: 120.950 kr.
Igen i år stod det længe på vippen hvem der skulle løbe med titlen som Årets Hest 2000, idet såvel Perfect Magic som Django de Val og Buffalo Sølvtop havde gode kort på hånden.
I den sidste måned satte Buffalo Sølvtop dog trumf på med to sejre i ligeså mange starter og da Perfect Magic mod slutningen helligede sig galop og Django de Val løb ind i en skade så kunne Buffalo Sølvtop "hejses" som Årets Hest 2000.
Og det var bestemt en fortjent titel han fik i hus her....
Buffalo Sølvtop startede på hjemmebanen 12 gange og forlod ikke banen som taber én eneste gang - et enestående resultat.
Buffalo Sølvtop gjorde sin første start for året den 19. januar, hvor han vandt så ubesværet som han senere skulle gøre 11 gange yderligere.
Buffalo Sølvtop sprintede ned på 17,7/1640 meter auto, men i alle starterne havde man fornemmelsen af, at Jens A. Hansen havde lidt gemt i ærmet og det skal blive spændende at følge ham i 2001, hvor modstanden bliver af lidt anden karakter.
En ting er dog sikkert: Der ligger mange løb og venter på Buffalo Sølvtop i fremtiden....og her på banen glæder vi os hver gang Jens A. Hansen viser ham frem.
Travets Venner samt Nykøbing F. Travbane ønsker kredsen omkring Buffalo Sølvtop tillykke med titlen som Årets Hest 2000 og god vind fremover.
Æresdækken til Årets Hest 2000 venligst skænket af:
Travets Venner