Hele tiden lå Gent Quattro nærmest og 700 meter fra mål gik Jørgen Lorentzen frem med denne og så ud til at skulle "blæse" forbi.
White Light Ant forsvarede sig dog sidste sving rundt, mens der ikke rigtig kom noget bagfra.
I opløbet gik Gent Quattro dog sikkert frem og vandt let på 19,0/2160 volte før White Light Ant og Arthur Halbak.
- Nu kendte jeg ham lidt fra sidst. Han er lidt på krogen i første sving og var det også i dag, men resten af vejen var der ingen problemer. Det er en fin hest, men han har lidt pladsproblemer i svingene og jeg følte jeg havde styr på den førende. Jeg skulle bare sidste sving rundt uden galop så ville jeg køre ind på det lige, sagde Jørgen Lorentzen efter sejren med den John Jalkiewicz-trænede hest.