Det var ellers Empty Glass der førte an undervejs i hårdt tempo og således gik kilometeren i 14,7 med Marvin Gaye udvendig.
Nede i feltet sad Besplatno Tiki og angreb sidste sving rundt sammen med flere heste og helt bagfra kom også Coolman farende.
250 meter fra mål galopperede Empty Glass pludselig og det var en topplacering der røg.
I stedet kom nu Besplatno Tiki farende midt i banen og klarede sejren på 15,3/1640 auto.
Udvendige Coolman tog akkurat andenpladsen fra Bella Damgård.
- Selv om han havde galopperet i de sidste starter havde jeg ikke forventet, at han var helt væk fejlfrit. Der var lidt krise i sidste sving, men vi klarede den rundt om heste. En habil hest, der gør hvad den kan hver gang, sagde Ken Ecce efter sejren med den Martin Jahn-trænede hest.