30-01-2010 16:27:00
Bazire varmede op
PARIS, FRANKRIG
 
Jean-Michel Bazire er "kongen" i fransk travsport og han indledte sin Prix d'Amerque-weekend ved at vinde Prix de Luxembourg med Ismos F P (Uronometro)
 
Der blev kørt godt derudad fra start i 08-tempo de første 600 meter og 09-fart de første 1100 meter, hvor Ismos F P først var i front, men siden slap til Obelo Darche.
 
Med i løbet var også Lutfi Kolgjini med Garland Kronos og efter et løb i 4. par udvendig og siden 2. par udvendig troede man lidt på succes, da Ludde vred på i sidste sving.
 
Den kom dog ingenstedet - tværtimod faldt den tilbage, mens Obelo Darche stak væk med Ismos F P på slæb.
 
Ind på opløbet angreb sidstnævnte og med Jean-Michel Bazire halvt hængende ud af vognen nåede de akkurat forbi til slut på 11,3/2100 auto til €55.000 i sejrspræmie.
 
Som toer gik Obelo Darche fint før godt afsluttende Queen's Glory, mens løbets moralske vinder måske kom ind på fjerdepladsen i form af Jarmo Niskanens Querios du Mirel, der efter galop kom stærkt tilbage og afsluttede fint til fjerdepladsen.
 
 
Et rigtig godt billede af energiske Jean-Michel Bazire, mens han fik bakset Ismos F P først over stregen - Foto: Daniel Palmeri, Audace Media 
 
- Jeg ved, at Obelo Darche er stærk og svær at passere, men min hest var lidt mere speedy og i dag tilmed rigtig ærlig, sagde Jean-Michel Bazire om sin Fabrice Souloy-trænede vinder.
 
Se løbet her:



Tilbage til oversigten