Close Up – Nykøbing – 9. juni 2011
Af Carsten Rabjerg
1.Løb
Close up:
3 RAMOUS CROWN fint fra start og ind mod første sving ned bag den førende. Ud og fremad i god fart efter 600 meter. Kunne overtage spidsen efter 700 meter og holdt farten efter 1.20,2-1000 meter. Havde kontrollen og vandt sikkert. Fin.
1 PARINA SIMONI endte indvendigt som tredje, men ind mod sidste sving ud som første hest i andet spor inden den midt i sidste sving gik ned bag den førende, men med nogle længder frem til denne. Hang fint med til slut.
2 PEPSI TROLDE hurtig fra start og ganske let til føring. Holdt farten efter 1.20,6-500 meter, men uden svar da senere vinder vandt og måtte slippe spidsen efter 700 meter. Hang med bag den førende, men galopperede midt i sidste sving. sat i trav hurtigt og hang ok med på afstand.
5 POWER BLUEE MOON startede roligt og endte sidst i feltet indvendigt som femte. Fik problemer med at hænge på ned af sidste lanside og sås ikke med chance.
6 PRINS LILLEVANG startede roligt og med indvendigt som fjerde, men ind mod sidste sving ud i andet par udvendigt. Galopperede med pladschance midt i sidste sving.
7 REMEE startede roligt, men galopperede ind mod første sving.
2.Løb
Close up:
1 RICKY TROTTING (S) svarede alene fra spids føringen og bestemte farten efter 1.22,5-1000 meter. Kontrollerede løbet og sejrede sikkert til slut. Viser fin form.
2 ROYAL STREET (S) endte bag den førende, der efter 550 meter blev tredje par. Midt i sidste sving ud i andet par udvendigt. Hang fint med til slut efter den i opløbet angreb i fjerde spor.
5 LOG PÅ BAMBUSSALG fint fra start og tidligt fremme indvendigt som tredje, men fremad i andet spor og efter 550 meter nede bag den førende. Forbedrede sig ud i banen i andet og tredje spor til slut og afsluttede fint.
6 IN MOTION (S) kom godt fra start og forbedrede sig i fin fart fremad som første hest i andet spor gennem første sving. Sad der resten af løbet, men måtte slippe taget en smule til slut. Holdt dog ok ved på afstand.
7 SAMURAJ SUND (S) femte hest indvendigt, der efter 550 meter blev fjerde par. Hang med rimeligt på afstand indvendigt.
8 MAYBE LASER (S) endte noget efter de øvrige fra sit toptillæg og sås ikke med chance som klart slået.
3 JAY JAY REX startede roligt, men galopperede ind mod første sving.
4 JACO endte indvendigt som fjerde, men galopperede efter 400 meter.
3.Løb
Close up:
4 PEKOE BAKKELY hurtig fra start og til føring, men måtte slippe den i første sving og derefter med bag den førende. Ud som første hest i andet spor ind mod sidste sving og til føring i sidste sving, da den førende galopperede. Var alene på banen til slut og vandt overlegent.
3 OUT OF CASH startede roligt og endte nede sidst i feltet indvendigt som sjette og efter 850 meter femte. Efter 900 meter ud i fjerde par udvendigt og forbedrede sig fremad i tredje spor ind mod sidste sving. I sidste sving fremme som første hest i andet spor, men på afstand af vinderen. Hang fint med bag denne.
5 NYMINT SOLO tredje hest indvendigt, der i starten af sidste sving blev andet par. Hang ok med til slut.
9 MAGGIE SHINE sad med nede sidst i feltet indvendigt som sjette. Hang med rimeligt på afstand.
10 ORAGE fint fra start og med indvendigt som femte inden den efter 600 meter gik ud i andet par udvendigt. Var perfekt placeret, men virkede slået allerede på sidste langside og holdt mest farten til slut. Kan bedre.
8 PRINCESS DE HESS endte sat af ude i banen og blev bakket ned sidst i feltet indvendigt. Ud på sidste runde med ud i femte par udvendigt og forsøgte angreb i sporene til slut. Hang ok med på afstand.
7 CHEVAL SANDER (S) femte par indvendigt, men efter 850 meter ud i tredje par udvendigt. Hang mest med på afstand.
1 RYBO MARKIS (S) startede indvendigt som fjerde, men gik ud som første hest i andet spor efter 600 meter. Galopperede med 650 meter tilbage.
6 NEGUS SHADOW hurtig fra start og offensivt fremad. Kunne overtage spidsen i starten af første sving og virkede til at have kontrollen, men galopperede i starten af sidste sving, hvor den forsøgte at svare den udvendige hest, der senere vandt løbet. Mistede givet en god placering.
4.Løb
Close up:
9 MR ALBER (US) startede roligt og fik et afventende løb indvendigt i fjerde par, der efter 900 meter blev fjerde par udvendigt. Gik med som anden hest i tredje spor med 700 meter tilbage og angreb i fjerde spor i opløbet. Afsluttede fint og sejrede sikkert.
4 MY DEVIL kom godt fra start og endte indvendigt i tredje par inden den ind mod sidste sving søgte ud i tredje par udvendigt. Forbedrede sig fremad til slut og hang godt med. Positiv.
8 MATILDE PIL kom godt fra start og forbedrede sig fremad til en position som første hest i andet spor i første sving. Sad der resten af løbet og hang fint med på lidt afstand. Fortsat form.
1 LIVA ROYAL endte efter en god start indvendigt bag den førende. Holdt sin fart ok på afstand.
5 IT’S LADY DIAVOLO frem som første hest i andet spor, men kunne siden overtage spidsen midt i første sving. Fik lov at bestemme efter 1.20,8-1000 meter, men gav sig til slut.
7 ENV PALEMA (S) tredje par udvendigt, men forbedrede sig fremad som første hest i tredje spor med 700 meter tilbage. Hang med, men faldt fra til slut og klart slået.
2 HAMILTON L B (S) galopperede i første sving og igen med 1000 meter tilbage.
3 LORETO G hurtig fra start og sikrede sig spidsen ind mod første sving, men galopperede i første sving.
6 LIKE A PRAYER endte i en god position fremme i feltet efter en galop kort efter start. Nye smågalopper undervejs og beholdt sin position i andet par udvendigt. Hang godt med og fik sent frit. Afsluttede godt og nåede andenpladsen, men disket for galop. Topform.
5.Løb
Close up:
4 O L’AMOUR hurtig fra start og sikrede sig spidsen tidligt i løbet. Bestemte farten efter 1.20-1000 meter og havde alt under kontrol. Vandt ganske let og ubesværet med kræfter sparet. Bare bedst.
5 LUIGI MOLAR fint fra start og frem som første hest i andet spor inden den søgte ned bag den førende/vindende i midten af første sving. Hang godt med på afstand af vinderen og viste en god præstation.
6 CHIPMAN (S) startede indvendigt som tredje, men efter 900 meter roligt fremad som første hest i andet spor. Sad der resten af løbet, men faldt en smule fra til slut. Klarede dog akkurat tredjepladsen.
1 LEONARDO endte efter en rolig start nede i feltet indvendigt som fjerde, der efter 900 meter blev tredje. Kom bedre med i slutningen af sidste sving og holdt ok ved på afstand i kamp om tredjepladsen.
3 SPIKEHAMMER (S) startede roligt og endte langt efter de øvrige. Sås efter galop ikke med chance og stort slået. Kan bedre.
2 ROYAL RAPIDA (S) galopperede allerede inden starten og satte afsted i strakt galop, men sat i trav ind mod første sving uden at sætte meter til og endte indvendigt bag den førende, men ny galop i starten af første sving. Vanskelig.
6.Løb
Close up:
1 NYA LILLEVANG fint fra start og endte indvendigt bag den førende. Hang godt med og kom perfekt ud i andet par udvendigt i sidste sving. Angreb til slut og selvom der var længder frem til den førende, afsluttede den godt og sejrede sikkert.
2 OMEGA FLAVIA snuppede spidsen uden problemer og fik lob at bestemme farten undervejs. Så ud til at kontrollere løbet og på vej mod sejren, men besejret på de sidste meter. Godkendt og holdt formen.
3 KOMETEN N J fjerde par indvendigt, men kom i slutningen af sidste sving frem indvendigt bag den førende, men på afstand. Kom godt op i fart til slut og endte med kræfter sparet helt fremme i ryg på den førende. Forbedret.
5 JIM BOB DIAMANT (DE) tredje par udvendigt og forbedrede sig med frem som anden hest i tredje spor med 900 meter tilbage. Fremad i fjerde spor ind mod sidste sving og endte som første hest i andet spor i sidste sving. Holdt forbedret ved på afstand. På ret vej igen.
4 LANZO DEVIL fint fra start og endte som første hest i andet spor inden den blev afløst til andet par udvendigt og krøb ned indvendigt i tredje par i slutningen af første sving. Hang fint med til slut efter den søgte lidt ud i banen på afstand.
7 OUT OF LOVE startede roligt og fik et løb indvendigt i femte par, men forsøgte at forbedre sig fremad til slut uden at nå helt frem.
11 KISS MAC LAID endte efter en god start i andet par udvendigt, men faldt fra til slut og hang mest med på afstand.
8 LAURELL HJERLS fremad i tredje spor og endte i starten af første sving som første hest i andet spor. Sad der resten af løbet, men træt i starten af sidste sving og faldt fra.
6 OREGON BYRDS galopperede allerede inden starten gik.
9 NEMO JOYJOY femte par udvendigt, men forbedrede sig fremad i tredje spor efter 650 meter. Blev hængende og siden træt ind mod sidste sving. Generet til galop i starten af sidste sving.
10 LOTTERIA FLOWER fjerde par udvendigt. Hang med og forsøgte at forbedre sig fremt i tredje spor ind mod sidste sving. endte midt i feltet, men faldt en smule fra til slut og disket for trængning efterfølgende.
7.Løb
Close up:
2 LOOK AGAIN (US) uden problemer til føring og fik lov at bestemme farten undervejs efter 1.21,5-1000 meter. Satte farten op til slut og ingen kunne følge den. Vandt helt overlegent med kræfter sparet og imponerede igen. Bare bedst og fortsat ubesejret.
8 O’PLET HILL fik et løb nede i feltet indvendigt i femte og sjette par. Forbedrede sig fremad i feltet til slut og hang godt med inde i banen i andet spor i hård kamp om andenpladsen. Forbedret.
9 PONDUS K fjerde par indvendigt, men på sidste langside perfekt ud i andet par udvendigt og forbedrede sig fremad til slut i tredje spor. Holdt godt ved og kom tæt på andenpladsen.
6 NEW MASTERY fint fra start og med indvendigt som tredje, men endte i starten af opløbet indvendigt bag den førende og hang med på noget afstand.
7 DEVILINAREDDRESS (S) fik et indvendigt løb i fjerde par og hang rimeligt med på afstand.
5 NEMO startede indvendigt som femte, men på afstand ud som første hest i andet spor efter 600 meter. Afløst til andet par udvendigt efter 800 meter inden den med 950 meter tilbage igen var fremme som første hest i andet spor på lidt afstand. Hang med på afstand, men træt til slut.
10 KANUTTI endte i andet spor sidst i feltet med langt frem og sås ikke med chance helt fremme til slut.
3 MICKEY NORDHØJ startede som første hest i andet spor, men i slutningen af første sving ned bag den førende/vindende. Ud som første hest igen efter 800 meter, men ned bag den førende med 950 meter tilbage. Hang godt med, men mistede andenpladsen ved galop i slutningen af sidste sving. Uheldig.
11 KNIGHTLY FLOWER kom ganske godt fra start og efter 650 meter med i andet par udvendigt, der kort efter blev tredje par. Hang mest med på afstand uden at vise det store. Kan bedre.
4 IOR BROLINE (S) galopperede fra start.
1 PRÆCIS FØNIX galopperede fra start og siden ikke til at sætte igen.
8.Løb
Close up:
2 BORLIS ALF (S) startede godt og fremad som første hest i andet spor. Kunne overtage spidsen i starten af første sving og svarede siden denne position op. Holdt farten efter 1.22,4-1000 meter og sejrede sikkert til slut. Fin form.
4 MERKUR endte indvendigt i tredje par og hang godt med. Kom ud i andet par udvendigt til slut og angreb de sidste 100 meter. Leverede en fin afslutning.
5 HR VAKKELBERG hurtig fra start og fremad i feltet offensivt. Endte i første sving som første hest i andet spor og sad der resten af løbet. Holdt forbedret ved og meget tæt på andenpladsen.
3 MILL LAZY (S) fremad i andet spor og i første sving ned bag den førende/vindende. Hang godt med, men fik ikke plads og så ud til at have kræfter sparet.
12 MAGINOT med indvendigt som sidste hest inden den midtvejs på afstand var placeret i femte par udvendigt. Forbedrede sig fremad helt ude i banen til slut og hang godt med. Fin form fortsat.
10 LOJAR BØGEDAL endte næst sidst i feltet, men ud i andet spor på stor afstand efter 800 meter og midtvejs placeret på afstand i fjerde par udvendigt. Forsøgte angreb i sidste sving, men sås ikke med helt fremme og holdt farten på afstand.
7 MEADOWMAN SOLO (S) startede indvendigt som femte, men ind mod sidste sving ud i tredje par udvendigt. Holdt mest farten på afstand.
8 JUSTUS sjette hest indvendigt, men midtvejs ud i tredje par udvendigt. Ned indvendigt i tredje par ind mod sidste sving, men træt og faldt fra.
6 GALANT KASTANIELY fjerde hest indvendigt, men derefter ud i andet par udvendigt. Virkede lidt sej, men forsøgte angreb i tredje spor ved indgangen til opløbet. Hang mest med på afstand og faldt fra til slut.
9 GARLAND LAUNCHER (S) endte indvendigt som syvende og siden femte. Hang mest med på afstand.
1 I RIDE THE WAVE startede roligt, men svarede spidsen, men måtte slippe den i starten af første sving og galopperede kort efter. Leverede efterfølgende en ok ophentning og med feltet hjem. Så ud til at have en smule sparet.